Han stammede sådan som barn og det drillede de ham med. De grinede og gjorde nar, han havde aldrig fred. Pigerne var dem, der grinede allermest, når han prøvede at snakke, og det var det værste. Så kom ikke og sig at du ikke kan forstå at han har fået skrårem og armbind på. Hans far var fordrukken, hans mor var lidt sær. Siden vidste han aldrig, hvordan han skulle være. Han abede lidt efter, tog rollen som nar, til sidst vidste han knapt nok hvem han selv var. Så kom ikke og sig at du ikke kan forstå, at han har fået skrårem og armbind på. I skolen var han tom, de sagde han var dum. I timerne sad han som om han var stum. Det traf nok, han blev sat til at læse højt, så grinede hele klassen, for det synes de var så sjovt. Så kom ikke og sig at du ikke kan forstå, at han har fået skrårem og armbind på. Som ung var hans ansigt en stor filipens, det blev værre og værre, skønt han klemte og klemte. Han ville også gerne, han havde været noget større, for pigerne ville ingenting have med ham at gøre. Så kom ikke og sig at du ikke kan forstå, at han har fået skrårem og armbind på. Han blev mobbet og drillet lige fra han var barn. Var det ikke det ene, så var det det andet. Han trøstede sig med at en skønne dags tid, så skulle de dælenædeme nok komme til at fortryde Så kom ikke og sig at du ikke kan forstå, at han har fået skrårem og armbind på. Han lavede en liste over dem, der skulle skydes, og en over dem, der skulle pines ihjel. Så får han en ordre, ?læg an, fyr!? Så stammer han ikke mere, han råber: ?Javel!? Så kom ikke og sig at du ikke kan forstå, at han har fået skrårem og armbind på. Nej kom ikke og sig at du ikke kan forstå, at han har fået skrårem og armbind på.