I alle de riger og lande, hvorhen jeg i verden fór, jeg fægted med åben pande for, hvad jeg for alvor tror. En ørn var mit hjelmemærke, på brynjen stod korsets tegn, på skjold bar jeg løverne stærke i hjerternes milde hegn. Når mænd jeg kasted min handske, opslog jeg min ridderhjelm, de så, jeg var Holger Danske og ingen formummet skælm. Vil dansken i verden fægte, men dølger åsyn og navn, jeg ved, hans ånd er ej ægte, jeg tager ham ej i favn.