Verse 1 Man sir at over skyerne er himlen altid blå Det kan vær svært at forstå når man ik ka se den Og man sir at efter stormens pisken kommer solen frem Men det hjælper sjældent dem der er blevet våde For når vennerne forsvinder og når livet er betrængt ser man alt med ganske andre øjne Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se og skelne mellem sandheder og løgne Verse 2 Man siger jo, at det der sker er altid godt for noget og troen har vi fået for at bruge den Man sir så meget men ved så lidt når angsten den har fat og sjælen mærker illusioner briste For når vennerne forsvinder og når livet er betrængt ser man alt med ganske andre øjne Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se og skelne mellem sandheder og løgne Alting ka gå Itu et hjerte kan gå I tusind stykker Kaldte du mig for ven engang så er jeg her nok endnu stykke Alting ka gå Itu... For når vennerne forsvinder... stykke Alting ka gå itu...