Når jeg nu går omkring alene på havnen, går en tanke i ring. Vil jeg finde ro, nå sikkert i havn? Har jeg husket at handle, vil man huske mit navn? Universet er så stort herfra hvor vi står. Kloden drejer stille rundt om mig, når jeg går. Og drenge spiller bold med hver sit stjernenavn. Jeg fyldes med længsel, jeg fyldes med savn. Når jeg sikkert i havn? Vil man huske mit navn? Jeg tænker lidt på os to, men det er forbi. Lagt på hylden, lukket ned som havnens industri. Ved tankernes kraft når jeg bjergets top. På bunden af havnen har en mand givet op. På sin kones fødselsdag tog han sit liv og efterlod et brev: kone værsgo’ og flyv. Når jeg sikkert i havn? Vil man huske mit navn? Husk mit navn. Husk mit navn. Han kom sikkert i havn. Hun vil huske hans navn.