Verse: 1 Sneflokke kommer vrimlende henover diger trimlende, det knyger ud af himlene, det sluger hegn og gård, det ryger ind ad sprækkerne til pølserne på rækkerne og fårene ved hækkerne får blink I pelsens hår. Verse: 2 Og poplerne bag mønningen, de duver dybt I dønningen, og over stakkegrønningen om-trimler kærv og neg, det klaprer en om ørerne fra porten og fra dørene bag hvilke de små Sørene har rustet sig til leg. Verse: 3 Og gammelmor I klokkerne, med huen og grålokkerne, hun haler op I sokkerne og ser forsagt derud, for nu er kålen liggende og nu står tjørnen stikkende og spidder sne på piggene; og nu kom kjørmes-knud.