Uendelige korridorer, til kun svagt oplyste rum Umulige distancer, for et begrænset intellekt I en tragisk forestilling om egen formåen vrides hjernen til sidste dråbe Det er ikke nok, slår ikke til Det er sådan jeg har det, og så det sådan det er En dag så går jeg ud med glæde, mod den uendelige ro Og over livets vande Ad den allersidste bro I armene til diiiiiiig, diiiiig I armene til diiiiiiig, diiiiig Det er ikke noget jeg tror Det er sådan det er Det er det jeg ser Når jeg savner dig her diiiiiiig, diiiiig diiiiiiig, diiiiig